Mario Party

Mario Party

Det er omkring femten år siden jeg sidst spillede Mario Party, der er Nintendos mærkelige kombination af et brætspil og karakterene fra Mario-universet. Nintendo og Mario har altid haft en mærkelig kraft til både at tiltrække børn og voksne til deres spil. Mario Party er ingen undtagelse.

Hvis du ikke kender til Mario Party, og den nyeste udgave der lige er kommet til Nintendo Switch, så lad mig prøve at sætte scenen. Mario Party kan bedst beskrives som et familievenligt, socialt, digitalt, roll and move, brætspil. Da etiketter sjældent fortæller hele historien, så lad mig forklare lidt mere om, hvordan spillet egentligt foregår.

I Mario Party spiller man altid fire personer mod hinanden. Man sidder alle sammen foran det samme TV med hver sin Nintendo Switch controller. Hvis man er mindre end fire, så fylder spillet de sidste pladser ud. Spillet har altså fokus på lokal co-up, hvilket er med til at understrege spillet som en social oplevelse. Da vi sad tre drenge en lørdag aften, spillede og drak øl, havde jeg det hylende morsomt, selvom jeg tabte næsten alt.

På sin tur slår man med en terning og rykker rund på brættet. Når man rykker rundt på brættet kan man lande på en del forskellige felter. En stor del af felterne giver guldmønter, og nogle få felter tager guldmønter væk. Mønterne bruges til mange forskellige ting i spillet, blandt andet til at købe opgraderinger og ligende. Ét felt på brættet sælger stjerner for mønter. Spilleren med flest stjerner vinder spillet til slut. Så penge er som i alle andre sammenhænge, en god ting at have mange af.

Mario gør klar til at slå med sin egen unikke terning

Mario gør klar til at slå med sin egen unikke terning

Hver spiller kan altid vælge at slå en normal seks-sidet terning, når det er deres tur, eller man kan vælge sin karakters unikke terning. Nogle terninger er meget basale, mens andre har vildt forskellige resultater. Det giver noget spænding til at slå med terningen, på samme måde som det virker i andre brætspil.

Ud over disse basale felter med stjerner og mønter, er der også unikke felter, alt efter hvilket bræt man har valgt at spille på. Der er på nuværende tidspunkt fire forskellige bræt man kan bruge. De gør alle sammen noget lidt specielt. En af dem foregår på fire små øer med en form for Hawaii wibe, en anden har en kæmpe “bombe konge” i midten af spillepladen, som man ikke ønsker at komme for tæt. Alle bræt har deres egen gimmick, der gør spillene lidt forskellige og sjove.

Efter hver spiller har haft en tur og flyttet rundt, deltager alle spillerne i et lille “minigame”. Disse små spil er hjertet i Mario Party. Der er omkring 80 forskellige mini games, og de er alle sammen vidt forskellige. Nogle gange spiller man alle mod alle, andre gange er man i hold to mod to, og nogle gange spiller man tre mod en. Alt efter hvor meget man vinder eller taber disse små spil med, får man udleveret mønter, som i sidste ende vinder én spillet

Her er lige et par eksempler på nogle af mine favoritter

I det første mini game skal spillerne hjælpe hinanden to og to med at lave det rigtige mønster med tråden bundet fast til deres karakter. I det andet spil, prøver en spiller at slå de tre andre ud af ringen. I det sidste gælder det om hurtigst muligt at finde den største blok.

Mario Party er altså et sjovt og socialt spil. Det tager omkring en time, og så er man færdig. Jeg kan dog ikke med god samvittighed sige, at jeg synes Mario Party er et godt brætspil. Det at slå en terning og flytte rundt er aldrig specielt spændende, men fordi Mario Partys fokus ikke rigtigt er at finde en vinder af et brætspil, så fungerer spillet. Det handler meget mere om de små mini-games, og om at grine af sig selv, når terningerne går en imod. Det handler om det kaos, der er på brættet, og om at nyde det, mere end det handler om at udnytte det. Det handler ikke om at finde den bedste spiller, men om at have det sjovt sammen med de folk du spiller med. Derfor synes jeg Mario Party er et perfekt spil til juleferien, sammen med familien og vennerne. Jeg kan i hver fald sige, at Jakob og jeg kommer til at spille roll and move games i december, hvilket jeg ellers troede vi var vokset fra. Der er altså stadig noget specielt over Mario Party, selv her 15 år efter. Eller også er jeg måske stadig bare ikke rigtig voksen, men det kan vel også vente til næste år.

Om tilfældigheder og held

Om tilfældigheder og held

Bonus podcast - Magic Arena

Bonus podcast - Magic Arena