Brætnyt - 8. marts 2019

Brætnyt - 8. marts 2019

Så er det tid til Brætnyt! Der er ikke så meget spændende nyt… men lad os se på den smule der er ;)

city of rome.png

Det første nye brætspil, der fangede min interesse er The Great City of Rome fra Z-Man. Det kombinerer Henriks yndlings tema (det gamle Rom) med en af Jonas’ yndlings mekanik (drafting), så det burde også kunne fange de to’s interesse. I spillet konkurrer man om at lave den bedste plan for hvordan Rom skal bygges op, og ud over at være et drafting spil, så er det også et tile laying spil.

Wingspan.png

Det andet nye brætspil i denne omgang er Wingspan fra Stonemaier Games, der handler om at samle på fugle (så man kan kigge på fugle?), og bygge det bedste reservat. Mekanisk ser det ud til at være en form for tableau building / set collection med noget ressource mangement. Temaet er ikke det mest sindsoprivende, men det ser ganske elegant ud med fine tegninger på kortene, og med nogle cute æg tokens og terninger. Folk er hyped for det, så måske er det noget vi skal se nærmere på, hvis vi kan komme i nærheden af et eksemplar.

WrathGlory-July03-Image15ua.jpg

Det er også spændende nyt fra Warhammer 40k universet, Her taler vi ikke om Munchkin Warhammer 40k , selvom det vel var uundgåeligt, men om at der er kommet et nyt rollespil, nemlig Wrath and Glory. Det er et rollespil, der forsøger at favne bredt i forhold til hvilke typer karakterer og eventyr man kan spille i universet, og jeg er spændt på at se om det hele hænger sammen. Det ligner ret meget et klassisk system-rollespil, selvom at det har en ny terning-mekanik. Jeg kommer nok til at spille det på et tidspunkt, da min faste rollespilsgruppe elsker 40k. Mine forventninger er ikke super høje, men jeg kan jo blive positivt overrakset.

Det var alt for denne gang. Vi ses i en nær fremtid :)

Krigskælderen - Pax Romana og Genesis

Krigskælderen - Pax Romana og Genesis

Min vej tilbage til Warhammer, og hvorfor jeg stadig drømmer om små plastik figurer

Min vej tilbage til Warhammer, og hvorfor jeg stadig drømmer om små plastik figurer