Brætnyt - 20. februar 2019

Brætnyt - 20. februar 2019

Jakob: Jeg synes, at det har været lidt sløvt med interessante udgivelser her på det seneste. Om det skyldes, at det kinesiske nytår lægger en dæmper på produktion af brætspil, eller at alle interessante spil skulle ud før jul, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det kan selvfølgelig også være, at årets bedste og fedeste brætspil allerede er udkommet, og jeg bare har misset dem… anyway, så jeg har fundet frem til lidt nyheder fra de seneste fire uger.

Aeon.jpg

Vi starter med endnu et legacy spil, der får en gangs skyld ikke har haft Mr. Legacy forbi, nemlig Aeon’s End: Legacy. Det er et co-op deck-building spil om at være magikere, der forsvarer verden mod forskellige monstre. Det har en kampagne, bokse med hemmeligheder og selvfølgelig klistermærker, og så kan man efter endt kampagne kombinere det med de andre ganske populære Aeon’s End spil.

Tudor-Box-Isometric-Facing-Right-v2.jpg

Det andet nye spil, som fangede min interesse er Tudor, et worker-placement spil om at søge indflydelse og embeder ved Henrik VIII’s hof. Det ser ud til at have nogle interessante mekanikker, og et ok brug af tema, selvom man vist hverken kan få sine politiske modstander brændt eller halshugget, og at der ikke er nok Holbein over artworket til min smag.

ahc29_main_1024x1024.png

Der er også kommet flere udvidelser til et par spil som jeg har en vist interesse i. Arkham Horror: The Card Game får godt nok udvidelser hele tiden, da det er en LCG, men det er lidt en nyhed nu her, da The Circle Undone er starten på den fjerde kampagne. Arkham Horror: The Card Game er et lovecraftian co-op deck-construction spil, som både Jonas og jeg er ret glade for, men som vi ikke rigtigt har fået spillet så meget af… måske en dag får vi tid til at spille bare en af kampagnerne.

60120799001_ENGMollogsMob07_1024x1024.jpg

Det skal dog konkurrere mod et andet spil, som også får udvidelser hele tiden, nemlig Warhammer: Underworld. Vi er nemlig ganske begejstrede for at udkæmpe spillets små hurtige kampe. Jeg har på det seneste investeret både penge og maling i en lille samling af warbands, der ikke har set så meget action endnu, men derfor er jeg stadigvæk begejstret over, at der udkommer endnu flere warbands, især for den kæmpe trold. Forvent at det er spil, som du kommer til at høre os snakke eller skrive om i løbet af foråret.

zm7692_box_front_520px.jpg

Der er også en rigtigt nyhed i forhold til udvidelser i denne omgang. Det populære worker-placement spil A Fest for Odin (som vi stadigvæk mangler at spille) har fået en udvidelse, der tilføjer nordmænd (til dessert?), nye øer og endnu flere muligheder til et spil, der i forvejen har 61(!) forskellige felter og et hav af mulige strategier.


sunless.jpg

Der er også udkommet et par interessante computerspil. Det første af dem er det narrativ drevene rouge-like RPG Sunless Skies, der lader dig udforske en victoriansk steampunk / fantasy verden. Jeg blev aldrig rigtigt fanget af Sunless Sea, men jeg skal helt klart flyve rundt mellem stjerne i flyvende lokomotiv, og se hvor længe mine eventyrlystre kaptajner kan overleve.

5957.jpg

Derudover er At the Gates udkommet små seks år efter, at det blev kickstartet. Det er et 4-X spil om at styre en stamme af barbarer i tiden omkring det vestromerske riges forfald. Mekanisk skulle det minde noget om Civilization serien, men meget mere fokuseret på oplevelsen af at spille den første (og mest interessante del) af spillet. Det er et spil som vi nok alle tre kommer til at spille… om et halvt til et helt års tid, når udvikleren har fået implementeret de første to-tre patches.

P.S. Cyberpunk rollespillet Shadow of the Beanstalk er udkommet, så vi skal spille noget Genesys rollespil engang, når vi kan finde tid.

Podcast - Pandemic: Fall of Rome og Rising Tide

Podcast - Pandemic: Fall of Rome og Rising Tide

SUMER - Worker Placement i Real Time

SUMER - Worker Placement i Real Time