Cosmic Encounter - Når perfekt Balance er Ubalance

Cosmic Encounter - Når perfekt Balance er Ubalance

Mange brætspil forsøger at være balanceret. Som udgangspunkt en god ide. På den måde ender man ikke med at have en dominerende strategi, der altid vinder spillet. Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at denne konstante søgen efter balance er en bremseklods vi nogle gange er nød til at fjerne, for at skabe en unik spiloplevelse? Det lyder måske skørt, men tro mig; det er det også.

I år er det 42 år siden, at den første udgave af Cosmic Encounter udkom. Til sammenligning er det også 42 år siden, at den første Starwars film udkom, og 42 år siden bandet Toto blev dannet. Det er rigtig lang tid siden, og for at et spil skal kunne overleve så længe, og blive genudgivet i en jubilæumsudgave, så kræver det at spillet er noget helt særligt, og det er Cosmic Encounter.

Hvordan spiller man Cosmic Encounter?

Cosmic Encounter starter altid med, at hver spiller får tildelt to tilfældige alien racer. Hver alien er unik, og bare i grundspillet er der halvtreds forskellige racer. Når spillerne har valgt, hvilken alien de vil spille som, så får alle spillere fem planeter og femogtyve rumskibe i deres eget system, og spillet kan komme i gang Det går så ud på at kolonisere de andre spilleres planeter, hvilket enten kan ske gennem forhandlinger eller angreb.

En tur starter meget simpelt med at en spiller vender et kort, der fortæller hvem de skal have et møde / encounter med. Derefter kan de to spillere, der skal have et møde, snakke sammen, om hvorvidt de vil snakke eller slås., og derefter kan andre spillere blive inviteret med som allierede. Begge spillere vælger nu et kort fra deres hånd og lægger det klar. Dette kort fortæller om man enten vil snakke eller slås. Hvis begge spiller et forhandlings kort, super, så snakker man sammen og finder en fredelig løsning. Hvis begge spillere har valgt et angrebskort, så tælles styrken på kortet, plus de rumskibe man selv har sendt afsted, plus de allierede man har samlet, og den med det højeste tal vinder. Hvis man forsøger at snakke, og ens modstander vælger at slås, så taber man automatisk. Så langt så godt.

Setup til 5 personer. Hver person har deres 5 planeter og deres 5 rumskibe (kilde BGG)

Setup til 5 personer. Hver person har deres 5 planeter og deres 5 rumskibe (kilde BGG)

Hvad er det, der gør Cosmic Encounter til noget specielt?

Grundlæggende er Cosmic Encounter altså ikke et super komplekst spil, men det er de halvtreds forskellige aliens, der gør dette spil unikt. Fordi ikke nok med at alle aliens er utroligt forskellige, så er det næsten som om, at de sætter en ære i at bryde spillets regler på så bizarre måder som muligt. Lad mig komme med nogle eksempler:

Pacifist (Pacifisten) er en forholdsvis simpel alien. Hans evne er at hvis han spiller et forhandlingskort, og modstanderen spiller et angrebskort, så vinder han automatisk, hvilket betyder, at selv den stærkeste alien i spillet, med det bedste angrebskort, stadigvæk kan tabe til ham. Eller hvad nu hvis Taberen (Loser) er med i spillet. Hans evne er nemlig at tvinge folk til at spille angrebskort, og den der så har det dårligste angreb vinder i stedet for at tabe. Så virker pacifisten måske ikke så farlig længere?

Disse to aliens bliver betragtet som simple, når det kommer til Cosmic Encounter, men stadigvæk har de en kæmpe betydning for hvert spil, som de er med i. Bare for sjov, så lad os lige kigge på lidt flere aliens inden jeg går videre:

  • Parasitten (Parasite), har evnen til at “invitere” sig selv med til ethvert møde. Dette betyder, at man nogle gange bliver nødt til at tabe, så parasitten ikke vinder spillet ved at snylte på alle andres sejre.

  • Tick-Tock, har evnen til at vinde spillet, hvis der går et bestemt antal runder. Dette presser de andre spillere til at være mere aggressive, så de ikke bare taber automatisk.

  • Gambleren, har evnen til at lyve om, hvor højt hans angrebskort er. Men hvis du ikke tror på ham, og han taler sandt, så taber du automatisk.

Der er mange flere end jeg kan nå at remse op, og de er næsten alle sammen super spændende, og her kommer vi så tilbage til den pointe, som jeg startede med. Er aliens i balance? Er de alle sammen lige gode at spille som? Nej, slet ikke. Men det er heller ikke meningen!

Balance er noget vi skaber med hinanden

Der er også aliens jeg altid synes virker stærke, og der er aliens jeg aldrig har set vinde et spil. Der er aliens der nogle gange er virkelige stærke, og andre der virker ubrugelig. Der er aliens der er sjove uden at være brugbare, og der er aliens der ikke nødvendigvis vinder spillet, men som er forfærdelige at spille imod, hvilket gør dem fantastiske at spille som.

Spørgsmålet er selvfølgelig så, hvordan sørger man for, at spillene ikke bliver afgjort på forhånd, hvis aliens ikke er lige stærke? Svaret ligger i at give spillerne selv mulighed for at balancere spillet. Spillet handler jo ikke nødvendigvis om altid at være stærkest. Nogle gange kan man forhandle sig til sejerne, og nogle gange kan man dele sejerne med de andre spillere. Spillerne har selv mulighed for at vælge, hvem de vil samarbejde med. Så hvis en spiller har fået en super stærk alien, så er det de andre spilleres opgave at gå sammen, og holde den ene spiller nede. Da spillets balance i høj grad ligger hos spillerne, så kan Cosmic Encounter lege med designet af de forskellige aliens. Det er derfor at Cosmic Encounter er et spil helt for sig selv, der altid tilbyder en unik oplevelse, hver gang jeg får det på bordet. Det er derfor det har overlevet i 42 år, og det er derfor jeg mener du burde give det en chance. Plus, artworket er helt vildt!

(Note: Jeg snakker i den her anmeldelse om udgaven af Cosmic Encounter fra Fantasy Flight Games. Billederne er hentet fra Board Game Geek og FFG’s hjemmeside)

Om spil om at bygge ting. Del II: Hvordan man får råd til at bygge

Om spil om at bygge ting. Del II: Hvordan man får råd til at bygge

Podcast - 878: Vikings

Podcast - 878: Vikings