En weekend med Magic prerelease, og målet om 50%

En weekend med Magic prerelease, og målet om 50%

For to weekender siden blev der i butikker landet over afholdt prerelease event i forbindelse med udgivelsen af Magic the Gatherings nye sæt “Guilds of Ravnica”. Jonas og hans ven Bjarke deltog i sådan en i Aarhus. Her kan du læse om hvordan det gik, og hvorfor du burde deltage selv næste gang.

Bjarke er ved at være klar til at lave decks. Toilettet kalder dog lige først.

Bjarke er ved at være klar til at lave decks. Toilettet kalder dog lige først.

I en butik fyldt med brætspil, hardball pistoler, silikonevåben, miniaturer og rollespilsbøger i alle afskygninger sidder Bjarke og jeg sammen med 70 andre mennesker. I dagens anledning er butikken fyldt med store grå fold ud borde og -stole. Bjarke og jeg har lige fået udleveret vores kort, som vi skal spille med i dag, og sidder nu begravet i pap i forsøget på at skabe det bedste deck. Kortene er lige udkommet, så vi har aldrig spillet med dem før. Heldigvis for mig har Bjarke en vis flare for at samle decks, så da jeg desperat spørger efter vejledning, flyder det ud med gode råd. Vi har fået fortalt at vi skal spille syv runder i dag, og vi starter klokken 16 med at bygge decks, så vi har en lang aften og nat foran os. I det mindste er målet klart: Bjarke og jeg skal samlet vinde halvdelen af vores kampe!

Nogle gange er boksen ikke lige til at få op

Nogle gange er boksen ikke lige til at få op

Hvis du hverken er bekendt med Magic the Gathering eller ved hvad et prerelease event går ud på, er du nok forvirret lige nu. Magic er verdens største collectible card game (CCG), og er faktisk lige så gammelt som mig; i år fejrer det 25-års jubilæum. Da Magic er et så gammelt spil med en meget loyal spillerbase, så er det et spil som mange brætspilere kender til, og der kommer hele tiden nye folk til. Som spiller er man en form for troldmand, og i løbet af spillet påkalder man sig monstre og kaster med magi. Det er et kortspil, hvor to spillerne sidder over for hinanden og forsøger at dræbe den anden troldmand. Hver spiller starter på tyve liv, og så forsøger man ellers at få det tal til at ramme nul hos modstanderen. Dette gør man så i bedst ud af tre stil.

Bjarke og jeg der gør klar til vores første kamp mod hinanden

Bjarke og jeg der gør klar til vores første kamp mod hinanden

Nu bliver første runde råbt op. Vi er som sagt lige over 70 personer tilmeldt. I første runde er det tilfældigt hvem man skal spille imod, og derefter får man en modstander, der har vundet og tabt lige så meget som en selv. Tilfældighederne vil det, at Bjarke og jeg skal spille mod hinanden i første runde. I forhold til vores mål om at nå de 50% er det både godt og skidt. I det mindste får vi muligheden for at prøve vores nye kort af i et meget roligt tempo. Det bliver en tæt kamp, hvor Bjarke ender med at hive den hjem 2-1. Efter kampen finjusterer vi vores decks lidt. Nu gælder det for alvor.

De kort man spiller med, er nogle man samler på; derfor kaldes det et collectible card game. Der bliver hele tiden udgivet nye kort til spillet., og når disse nye kort udkommer, bliver der afholdt et prerelease events. Her får man muligheden for at spille med nogle af de nye kort, inden de helt er udkommet. Det er en meget sjov måde at blive introduceret til de nye kort på, og derudover er det en god måde at prøve sin første Magic turnering på, hvis man er ny til spillet. Stemningen er ikke så konkurrenceprægedet, og da ingen rigtig har haft mulighed for at spille med de nye kort endnu, så er alle lidt på lige fod.

Mig der sidder begravet i og omkring pap.

Mig der sidder begravet i og omkring pap.

Min anden runde går desværre ikke særlig godt, og jeg ender med at tabe 2-0. Jeg har egentligt chancen for at vinde begge kampe, men jeg forstår ikke helt mit nye deck. Bjarke ender med at stå lige med sin modstander. Det virker måske som et lidt mærkeligt koncept, at man kan gå uafgjort i en turnering som denne. Men i turneringer som disse, så har man kun 50 minutter til at spille sin bedst ud af 3 kamp. Hvis tiden løber ud, og man ikke er kommet til en afgørelse, så står man lige. Dette giver kun ét point, og når man vindet får man tre, og hvis man taber får man nul.

Når man skal samle decks i Magic, gør man det ud fra fem forskellige “farver”. Der er hvide decks, som generelt forsøger at få en masse monstre på brættet. Der er de røde decks, som forsøger at være aggressive og vinde hurtig. De grønne spiller få, men meget store monstre. Blå decks forsøger at kontrollere kampen med magi i stedet for monstre. Til slut forsøger sorte decks, at dræbe modstanderens monstre med magi, og ofrer gerne sine monstre for at nå sit mål. Hvis du kender til Hearthstone, så minder de fem farver lidt om de forskellige classes. Normalt kan man sætte disse fem farver sammen på mange forskellige måder. Nogle gange spiller man et deck, der kun har røde kort i sig, andre gange spiller man alle fem farver. Det kommer meget an på hvad man vil opnå med sit deck.

Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg er ved at vinde eller ved at få tæsk på det her billede

Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg er ved at vinde eller ved at få tæsk på det her billede

Tredje og fjerde runde er lidt mærkelige for mig. Min modstander til runde tre var gået hjem, og havde ikke sagt det til nogen. Så den kamp vandt jeg automatisk. Det gav mig lidt tid til at spise og gå lidt rundt, hvilket var meget dejligt, da en hel dag med Magic kan gøre en rimelig træt i hovedet. Plus dommeren til tuneringen havde en lille fem måneder gammel baby med, og hun var super cute at snakke med! I en magic tunering kan der være en spiller der skal sidde over en runde, hvis man er et ulige antal i tuneringen. Jeg fandt så Julius, som var den uheldige spiller der skulle side over i runde tre, og vi spillede lidt for hyggens skyld. Jeg vandt rimelig stort over ham. Uheldigvis, så skulle Julius og jeg faktisk møde hinanden i runde fire. Her vandt jeg så igen. Havde nok været lidt træt af mig selv, hvis det var gået den anden vej, men det kan jo ske. Jeg var altså nu 2-2, og Bjarke er 2-1-1. Efter fire runder, er vi altså godt på vej til at nå målet om at vinde 50 %.

Her er de to Guilds vi spillede som

Her er de to Guilds vi spillede som

I forhold til Guilds of Ravnica, er der fokus på fem guilds. En guild består af to farver der har stor synergi med hinanden. I vores tilfælde havde Bjarke valgt at spille Dimir Guild (sort-blå) . Det er to farver, der har meget fokus på at kontrollere spillets gang. Jeg spillede Selesnya Guild (hvidt-grønt), som har fokus på at lave mange små dudes, som man i slutningen af spillet bruger til at få sine kæmpestore monstre ud.

Bjarkes udtryk det meste af dagen, mens han sad i tænkeboks

Bjarkes udtryk det meste af dagen, mens han sad i tænkeboks

På vej ind i femte runde kan jeg godt mærke at Bjarke og jeg begynder at blive lidt trætte. Klokken er nu blevet omkring 22, og vi har været i butikken siden omkring klokken 15. Specielt Bjarke er lidt udkørt, da hans kampe tager meget længere tid end mine, på grund af hans farvevalg. Heldigvis er vi er kommet forberedt med en taske fyldt med frugt, kiks, myslibar og sodavand, så vi skal nok overleve lidt endnu. Jeg vinder min femte runde 2-0 rimelig tjept. For Bjarke træk denne runde tænder ud; de når slet ikke at begynde på tredje runde inden der bliver kaldt tid, så Bjarke ender uafgjort igen.

Magic og jeg er blevet gode venner hen over det sidste års tid. Jeg plejede at spille Magic, da jeg gik i folkeskolen, men havde faktisk ikke rørt spillet i mange, indtil jeg her sidste år fik jeg det samlet op igen, og blev fuldstændig opslugt. Desværre (for mit personlige overskud) er Magic lige er udkommet i en ny digital udgave, der gør det super nemt at spille hele tiden. Så ja, skal vi ikke bare sige, at Magic for tiden optager rigtig meget af min fritid.

Stillingen til slut, Bjarke får en 15. plads og jeg tager en 14. plads. Så det gik over forventning

Stillingen til slut, Bjarke får en 15. plads og jeg tager en 14. plads. Så det gik over forventning

Sjette og syvende runde går meget stille og roligt for sig. Klokken er som sagt blevet mange, og der er ikke så meget small talk spillerne imellem, men vi kæmper videre. Ikke nok med vores eget mål om at nå 50 %, så er der præmie alt efter hvor godt man klare sig. Til slut ender min score med fem sejre og to nederlag, hvilket er langt bedre end vi havde håbet på i starten. Bjarke ender med fire sejre, et nederlag, og to uafgjort. Som du kan se på billedet, så giver det en 14. og 15. plads. Herefter er det med bussen hjem på kollegiet. hvor vi selvfølgelig lige fik et par øl, og et par runder Magic mere med hinandens decks. Bare fordi man har spillet omkring otte timer, så er man vel ikke rigtig færdig…

Et træt og sløret billed, efter en lang og hård dag. I det mindste så smiler vi stadig

Et træt og sløret billed, efter en lang og hård dag. I det mindste så smiler vi stadig

Jeg håber at du har fået et indblik i, hvad Magic the Gathering er. Det er blevet en af mine yndlings spil her det sidste års tid, og jeg vil gerne dele denne glæde med andre. Hvis du har læst denne artikel, og tænkt at det da kunne være meget sjovt at tage til en pre-release, så kan jeg ikke anbefale det kraftig nok. Det er en meget afslappet måde at gå til tunering, det er super hvis man ikke har så meget erfaring, og så er det sjovt at prøve at spille med helt nye, u-testede kort.

Ses vi måske til en magisk duel?

Om tilgange til at analysere og kritisere spil

Om tilgange til at analysere og kritisere spil

Podcast - Guldbrikken

Podcast - Guldbrikken