Kunsten ikke at lave noget

Kunsten ikke at lave noget

I vores podcast om 878: Vikings kritiserede vi, at det nogle gange kan betale sig bare at springe sin tur over. Derfor skriver Henrik om, hvornår det er et meningsfuldt valg ikke at gøre noget, og hvilke spil der klarer det godt, eller knap så godt.

“Den vise mand handler ved at gøre ingenting” - Lao Tzu

I brætspil findes der sjældent noget mere kedeligt og frustrerende end ikke at lave noget. Når man skal skippe en tur, ikke har et interessant valg, eller det egentligt er godt for dig at komme i fængsel. Men det hænder også, at man finder et spil, hvor det at gøre ingenting er et meningsfuldt taktisk eller strategisk valg, og det vil jeg behandle i denne artikel, med nogle eksempler fra spil der formår at gøre det, og også et par hvor det godt kunne være bedre.

878: Vikings

Vi starter med spillet, der fik mig til at tænke over dette dilemma. Da vi spillede 878: Vikings, blev de invaderende vikinger ved med at overextende, fordi de hele tiden skulle tage den binære beslutning fortsætter vi eller fortsætter vi ikke. De endte næsten altid med at fortsætte, fordi det er sjovere at gøre noget end ikke at gøre noget. Problemet med 878: Vikings er, at selvom valget er meningsfyldt, så er det ikke interessant - Man sidder for ofte og føler, at man spilder en tur når man siger “næh, jeg står godt her”. Det kunne være afhjulpet af hvis der var andre ting man kunne bruge sin movement til.

Warriors of God

Dette spil handler om hundredsårekrigen, og det er interessant i denne diskussion fordi regelbogen eksplicit nævner, at det er et legitimt taktisk valg ikke at bruge sine træk. Dette forstærkes af, at spillerne altid er ét antal ryk fra hinanden - hvis franskmanden har fem ryk, så har englænderen enten fire eller seks. Det betyder, at man har lyst til at udsætte sine kampagner til lige præcis det tidspunkt, hvor modstanderen ikke kan nå at reagere på dem. Nogle gange har man få ryk, og prøver febrilsk at nå alt hvad man kan, men andre gange har man masser, og man bevæger sig ind i en verden af bluff, modryk og lurepasning.

Commands and Colors: Ancients

I det spil jeg har spillet allermest, er det virkeligt ofte et meningsfyldt valg at undlade at gøre noget. For dem der ikke har prøvet det, så er det et spil, hvor man udkæmper slag, og man har både brikker, og en hånd af kort som man bruger på at rykke dem. Ofte, hvis man bare bliver ved med at bruge sine gode kort, ender man i en situation hvor hele ens hånd er bras - det er ikke usandsynligt, at man trækker en 15-20 kort i løbet af et spil, og det er altså ikke alle, der er lige gode til den hær man har foran sig. Det betyder, at en stor del af kortspillet består i at smide kort og gøre lidt eller ingenting på tidspunkter, hvor modstanderen ikke kan udnytte det fuldt ud - at gøre ingenting bliver dermed et taktisk interessant valg, fordi når man spiller det kort, der ikke gør noget, kunne man have spillet en af de fire andre kort i sin hånd. Det hjælper også, at hver enkelt tur er ganske kort.

Shadows over Camelot

I denne coop med hemmelig forræder kan det også være en legitim strategi at gøre så lidt som muligt - hvis man er forrædder; så vil man ikke hjælpe de andre med at vinde, men man vil heller ikke lave så lidt at det bliver suspekt. “Jeg hjælper!” erklærer du, mens du egentligt sidder og smider kort væk for at få fat i et dumt sværd. Og de andre sidder og analyserer alle dine træk, for at finde ud af om du faktisk laver noget.

Pax Baltica

Pax Baltica er et blokspil om den Store Nordiske Krig, hvor man får mellem 1 og 3 handlinger hver tur - og nogle gange synes man ikke rigtigt man kan bruge alle sammen. Derfor kan man bruge en action på noget så fjollet som at slå på sit National Politics table, der gør, at du måske får nogle flere forstærkninger, eller gør at du kan aktivere en potentiel allieret - eller det kan være, at du ekstravagant ødsler dit lands penge væk. Det at man kan gøre noget med sin overskydende handling, gør at man ikke føler at man spilder den, også selvom effekten kan være meget lille, eller decideret negativ.

Virgin Queen

Endeligt har vi spillet jeg ikke kan holde kæft omkring - Virgin Queen, spillet hvor man har en lille hånd med alt for meget at bruge den på. Her kan man lurepasse, når man har en eller to kort tilbage på hånden, fordi en tur først slutter, når alle har sagt pas lige efter hinanden - og man kan derfor gemme det der super gode kort man har, til når de andre har svært ved at reagere på det, og lige lave det sidste træk man skulle bruge for at få det sidste victory point. En simpel mekanik med fede muligheder.

Jeg håber at have påvist, at man som en sand daoist kan have det sjovt med ikke at gøre noget - men det kræver, at valget ikke kun er meningsfuldt, men at man også foretager sig noget, når man gør ingenting. Hvad med jer; hvad er jeres yndlingsspil (eller hadespil) hvor man kan sidde og lave ingenting?

Om spil hvor man gør andre ting

Om spil hvor man gør andre ting

Brætnyt - 19. september 2018

Brætnyt - 19. september 2018