Min vej tilbage til Warhammer, og hvorfor jeg stadig drømmer om små plastik figurer

Min vej tilbage til Warhammer, og hvorfor jeg stadig drømmer om små plastik figurer

Det er mange år siden, at jeg blev forelsket i Warhammer og det latterlige overdreven univers. Den gang var jeg en lille dreng, engelsk var ikke nemt, og jeg samlede på orkere og goblinger i en fantasy verden.

Jeg har for nyligt haft chancen for at dykket ned i Warhammer igen. Selvom det denne gang var Warhammer 40k, kan jeg med den største fornøjelse sige, at Warhammer stadig er alt, hvad jeg husker det som. Et spil jeg romantiserer og ser op til, men som jeg nok desværre aldrig rigtig kommer til at eje selv.

40kForgebane-Mar5-ForgebaneArt6eb.jpg

Det går måske for hurtigt. Hvis du aldrig har hørt om Warhammer, så er du gået glip af en af de ældste drenge i klassen. Warhammer udkom oprindelig i 1983!. Det er et miniature spil, hvor begge spillere har samlet, limet og malet en hær af plastikfigurer, som udkæmper alt fra store episke slag, til små skirmishes. Det har haft en del forskellige universer gennem årene, fra det nu udgåede Warhammer Fantasy, der foregik i en klassisk eventyrverden, til det mere populære sci-fi Warhammer 40k, der handler om mennesker mod aliens i alle former. Det er 40k universet jeg kommer til at snakke om i dag.

En ting Warhammer altid har haft, er en fuldstændig over the top historie om krig, død og ødelæggelse. Warhammer har altid foregået i The end times, slutningen på alt. Alt er krig, alt er forfærdeligt, og alle har det elendigt. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer med historierne, men lad mig sige, at selvom jeg ikke længere er en lille dreng, synes jeg stadig, der er noget sjovt og fascinerende over Warhammer 40k og de overdrevende episke fortællinger, der udspiller sig der. Det kan være jeg bare har dårlig smag, men sådan må det nu være engang.

Jeg har som sagt for nyligt haft muligheden for at spille noget Warhammer igen. Min ven Michael havde købt startersættet Forgebane (som du kan se billeder fra) for at male figurerne. Efterhånden som han fik dem samlet, skulle vi da også prøve at spille med dem.

Det første jeg vil sige om Warhammer er, at det slet ikke er så svært som jeg husker det. Det har måske noget at gøre med, hvor mange brætspil jeg har spillet siden sidst, og at engelsk ikke er et svært sprog længere, men for at forstå grundreglerne behøver man ikke rigtig at læse mere end to sider. Du kan faktisk se den lille fold ud core rules på billedet her under. En god og relativ hurtig start for den gamle dreng.

40kForgebane-Mar5-ForgebaneBox1eg.jpg

De scenarier vi spillede i Forgebane handler om en kamp mellem de udødelige rum-skeletter (de er faktisk robotter, red.) kaldt Necrons, og de halvt menneske og halvt maskine kaldt Adeptus Mechanicus. Her vil jeg gerne opfordre dig til at bruge lidt tid på at se på de miniature der følger med spillet. På samme måde som jeg elsker historien i Warhammer 40k, så er der også noget fantastisk over, at se de mange miniaturer folk har lagt så meget tid og energi i, når de endelig ramme bordet. Det visuelle aspekt i Warhammer er noget jeg finder fascinerende, og når jeg får muligheden, så går jeg gerne rundt og ser på folk der spiller Warhammer, bare for at se miniaturerne komme til live på bordet. Som en komponent i et spil, er der få ting der kan måle sig med Warhammers figurere, hvis de er samlet og malet med omhu.

Michael og jeg spillede som sagt tre scenarier. Jeg spillede som skeletterne, og i første scenarie lå jeg i baghold. Det var bare mine udødelige skeletter mod Michaels meget dødelige mennesker. Jeg startede min tur, og skød næsten alt i smadder. Lige så hurtig som vi var kommet i gang, lige så hurtigt havde jeg ødelagt menneskerne! Det virkede næsten unfair. Det ændrede sig dog hurtigt i næste scenarie.

I anden omgang skulle vi kæmpe om et område i midten af bordet. Her startede jeg igen med alle mine skeletter, og Michael havde sine små svage mennesker med sig. Det så ud som en nem sejr igen; indtil Michael fik forstærkninger. Halvejs inde i scenariet dukkede der nemlig to kæmpestore altødelæggende robotter op, og pludselig havde jeg ingen folk længere.

Så stod den altså 1-1. Det var klart at mine skeletter ikke havde en chance mod Michaels kæmpe robotter. Derfor var sidste scenarie ekstra spændende. Fordi her skulle jeg ikke dræbe Michaels robotter, men bare alle hans mennesker inden der var gået 5 ture. Plus, at hvis jeg mistede nogle folk, ville jeg bare få dem igen! Så lige meget hvor meget Michael dræbte, kunne jeg blive ved med at kæmpe. Det endte med, at Michael havde én overlevende soldat, og jeg havde en forrygende underholdene aften.

Det jeg prøver at sige er, at Warhammer stadig er lige så sjovt at spille som jeg husker det. Det at alle figurere er så forskellige, og at der er så mange muligheder for at sætte en hær sammen tiltaler mig som det altid har gjort. Jeg er stadig lige så vild med ideen om at spille Warhammer som jeg altid har været!

Men… lige så sjovt som jeg har det med at spille Warhammer, så er jeg dog rimelig sikker på, at jeg aldrig kommer til at samle på Warhammer. Warhammer handler nemlig om så meget andet end bare spillet. Det er en hobby, hvor man samler og maler sine figurere, hvilket jeg desværre ikke rigtigt har tid eller lyst til at fordybe mig i. Warhammer minder mig i den forstand lidt om Gloomhaven; det er et spil jeg ville elske at komme i gang med, men som jeg bare ikke rigtig kan se mig selv give den tid det kræver.

Men som alle gode historier, så er der et twist til slut. Det kan godt være at min drøm om episke Warhammer 40k kampe ikke kommer til at ske lige foreløbigt, men det betyder ikke at Warhammer skal forsvinde helt fra mit bord. Udgiverne Games Workshop er de seneste år begyndt at eksperimentere med mindre måder at spille Warhammer på. For eksempel er Jakob blevet glad for Warhammer: Underworlds, et lille taktisk spil med figurene fra Warhammer: Age of Sigmar. Ud over det, så har Michael og jeg også set lidt på Warhammer 40k Kill teams. Det er Warhammer 40k, bare kogt ned til fem figurer mod hinanden. Så hvis du kommer tilbage i fremtiden, kan det være at du kan læse lidt mere om Warhammer. Jeg glæder mig i hvert fald til at spille noget mere.

Brætnyt - 8. marts 2019

Brætnyt - 8. marts 2019

Podcast - Pandemic: Fall of Rome og Rising Tide

Podcast - Pandemic: Fall of Rome og Rising Tide