Om brætspil om kontrol og konflikt

Om brætspil om kontrol og konflikt

Når vi snakker om spil er en artikelserie om, hvordan vi snakker og skriver om brætspil og andre spil, og om at forstå hvad folk snakker om, når de snakker om spil. Denne artikel er en del af sæson et, der handler om genrer i brætspil.   

I denne uge starter vi vores rejse igennem brætspilsgenrer med et kig på spil der omhandler krig og konflikt.  

Area control spil er spil, hvor brættet er et kort delt ind i felter, som man sætter og/eller rykker små figurer/brikker på. Det er de såkaldte “dudes on a map” spil.  

Nogle gange kan kun en spillers brikker være på et området,  hvilket fører til konflikt om kontrol af området. Det kan man se i f.eks. Risk eller Small World. Andre gange kan flere spilleres brikker være i det samme område, og det handler om at være i overtal for at kontrollere et område. Dette er også kendt som area influence, og ses f.eks. i El Grande eller Ethnos.  

Der er ofte spil, hvor man er i direkte konflikt med andre spillere på mange fronter, og derfor spil, hvor det er vigtige at kunne forhandle med og manipulere andre spillere. Det er meget tydeligt i et spil som Diplomacy.  

Det er spil, hvor der er fokus på det geografiske, og der er ofte forskel på hvilken betydning og/eller funktion de forskellige felter har. Spillene belønner ofte spillerne med ressourcer for at have kontrol over områder, så de kan rekruttere flere brikker og erobre flere områder.

Area-control er i høj grad modellen for hvordan konflikter i/om geografiske områder bliver repræsenteret i brætspil; det er dog en ganske bred genre, der favner bredt og kan kombineres med andre genrer på mange måder, og spil i genren varierer meget i både kompleksitet og dybde.  

Area control spil har forskellige måder at finde en vinder på. Nogle gange går man efter flest point f.eks. i Small World; andre gange skal man kontrollere bestemte steder på kortet f.eks. i Game of Thrones: The Board Game; og nogle gange noget tredje, som f.eks. missionerne  i Risk.

Det er den mest udbredte genre i spil om krig og konflikt. Der er faktisk ikke ret mange eksempler på spil om krig, der ikke er area control. Måske fordi vi også tænker krig som noget der handler om kontrol med områder; i hvert fald når det foregår på det strategiske plan. Der er spil om krig og konflikt, der ikke er area control spil; de handler ofte om enkelte slag, og simulerer dermed det mere taktiske niveau, eller også abstraherer det hele fronter, som f. eks. Churchill.

Grid movement spil  er spil hvor man flytter sine brikker rundt i felter i et grid. Det klart mest kendte eksempel er Skak. Andre eksempler, hvor der er mere forskel på felterne og hvor spillepladen kan opstillet i flere variationer, da den er modulær, er Memoir’44 og Descent. Til forskel fra area-control handler det for det meste ikke om at kontrollere felterne, men om at besejre sin modstanders hær.

Brætnyt - 5. september 2018

Brætnyt - 5. september 2018

Frostpunk og det store varme tårn

Frostpunk og det store varme tårn