Om spil om at bygge ting. Del II: Hvordan man får råd til at bygge

Om spil om at bygge ting. Del II: Hvordan man får råd til at bygge

Når vi snakker om spil er en artikelserie om, hvordan vi snakker og skriver om brætspil og andre spil, og om at forstå hvad folk snakker om, når de snakker om spil. Denne artikel er en del af sæson et, der handler om genrer i brætspil.  

I dag handler det om repræsentation af arbejde og kapital i brætspil ;)

Worker placement spil er spil hvor spillerne skiftes til at sende en af deres ‘arbejdere’ ud på felter for at udføre jobs. De felter er så for det meste optaget indtil runden slutter og alle arbejderne kommer hjem. Det er en ganske udbredt genre, der bl.a. inkluderer Agricola, Caylus, Stone Age og Lords of Waterdeep.

Der er ofte en vis acceleration fra runde til runde. Det sker ved at spillerne får flere arbejdere, ved at der kommer nye og bedre felter at sende sine arbejdere ud på og/eller ved at spillerne opbygger forskellige bonusser/opgraderinger. Både Agricola og Lords of Waterdeep anvender alle tre metoder.     

Spil i genren har for det meste en eller anden lidt kedelig historiske setting (ofte i Europa i middelalderen), og gerne opkaldt efter en historisk vigtig by, hvor spillerne skal bygge en borg eller katedral, eller det handler om at undgå at sulte.  

Interaktionen mellem spillerne er for det meste indirekte ved at de andre spillere blokerer de muligheder som man har. De fleste af spillene kan man også spille solo, for så at se hvor optimalt man kan komme igennem spillet.

Drafting spil er spil hvor hver spiller får en hånd med kort, alle vælger et kort fra den hånd de sidder med, hvorefter alle sender deres hånd videre til spilleren ved siden af dem, hvorefter alle vælger et kort fra den nye hånd og så videre. Det er en genre, der er god til at håndtere mange spillere, da spillere træffer beslutninger samtidigt.   

Rene drafting spil findes ikke, da det skal kombineres med andre genrer for at have noget at bruge kortene til; det ses f.eks. i kombination med tableau building i det kendte drafting spil 7 Wonders eller set collection i det ret simple Sushi-Go, eller som en teknik til at fordele kort i andre spil.

Hand management spil er en genre af spil, der handler om at anvende de kort man har på sin hånd optimalt ved at spille dem på de rigtige tidspunkter og/eller i rigtig rækkefølge. Det er ofte anvendt som en teknik i spil, hvor den overordnede genre er en anden, især da betegnelse kan dække over de fleste spil, der inkludere kort; eksempler er worker placement spillet Agricola, hvor hver spiller har en hånd med små opgradering som de kan spille i løbet af spillet, tableau building spillet Race for the Galaxy, hvor man bygger sit tableau af kort fra hånden ved at betale med andre kort fra sin hånd eller klassiske kortspil som hjerterfri og whist, der også er set collection spil. 

Resource management spil er en meget bred genre, da den kan dække over alle brætspil, hvor spillerne har en form for ressource, så hvis betegnelsen skal give nogen praktisk mening, så bliver vi nødt til at indsnævre den. Jeg vil derfor mene, at det kræver, at man har en form for ressource (eller flere) tilgængelig som går videre fra tur til tur, og som man derfor kan spare op og investere i forskellige ting. Det handler så om at bruge sine økonomiske ressourcer optimalt.Det er næsten altid anvendt som mekanik i worker placement spil;  f.eks. samler man i Agricola forskellige byggematerialer, som man kan bruge til at bygge forskellige ting.   

Brætnyt - 19. september 2018

Brætnyt - 19. september 2018

Cosmic Encounter - Når perfekt Balance er Ubalance

Cosmic Encounter - Når perfekt Balance er Ubalance